Altan i Københavns Kommune
I København har man prøvet det før.
Københavns Kommune er den kommune i landet der behandler flest altan byggesager. I 2007 indløb der ansøgninger om opsætning af altaner to gange om ugen i Teknik- og Miljøforvaltningens Center for Byggeri.
Af den grund har man opnået en del rutine, og kan derfor være meget behjælpelige allerede mens ansøgningen er under udarbejdelse. Herunder kan du læse om de forhold du skal være opmærksom på både ved renovering og ved opsætning af altaner.
Tegningsmateriale
Der skal som minimum foreligge følgende tegninger. Facadetegning, Snittegning og Detailtegning. Disse tegninger angiver hhv. hvor altanerne placeres på facaden, hvordan altanen er konstrueret og sidst men ikke mindst, hvordan altanen samles og forankres.
Af tegningerne skal der fremgå målsætninger i forhold til dør og eventuelle vinduesåbninger, og den udvendige side af altanen skal fremgå.
Konstruktionsbeskrivelse
Konstruktionsprojektet skal så vidt muligt være baseret på oprindelige tegninger af ejendommen. Disse kan rekvireres ved henvendelse hos kommunen. Kopi af relevante tegninger i forhold til beskrivelsen af konstruktionen skal vedlægges ansøgningen.
Brandforhold
Altanernes udførelse skal leve op til gældene normer. Bemærk der stilles særlige krav hvis altanerne er understøttet af søjler i flere etager.
Under fastgørelse på facade
Indvendige tværvægge i ejendommen, må ikke medregnes som ballast eller til afstivning, da der er risiko for senere ændringer af væggene hvorved væggens funktion i forhold til altanerne overses. Dertil tillægges at der kan foreligge tvil om hvorvidt vægge er i forbandt med facademurværket.
Under fastgørelse på gavle
Hvis bjælkelaget ligger parallelt med gavlvæggen skal der redegøres for hvordan altanen fastgøres til bjælkelaget. Som minimum skal en fastgørelse til nærmeste bjælke inkludere en bolteforbindelse med skive og møtrik på modsatte side. Dertil skal også redegøres for hvordan bjælken er i forbindelse med den resterende del af etageskiven.


