Altaner i Aalborg Kommune


 Powered by Max Banner Ads 

Aalborg Kommune gør opmærksom på at et altanprojekt der på overfladen kan virke som et lille projekt, altid har mange forhold der skal tages hensyn til.

Da altaner er iøjnefaldende i gadebilledet er det vigtigt, at de tilpasses arkitekturen både i farve- og materialevalg. Det skal tilstræbes at der er sammænhæng i byggeriet – og reglen gælder ligeledes ved ændringer af eksisterende altaner.

Når en ansøgning om opsætning af altaner fremsendes til Aalborg Kommune skal følgende var bearbejdet og redegjort for.

  • Ejer eller ejerforeningen skal have givet fuldmagt
  • At en afstand på 2,5 meter til naboskel overholdes
  • At der som konsekvens af nyopførte altaner ikke opstør væsentlige gener på naboarealer – herunder indbliksgener. I de områder hvor der i forvejen er etagebyggeri må det i en vis udstrækning accepteres, at nabobebyggelser etablerer altaner. Vurderingen af indbliksgener foretages med udgangspunkt i, hvad der sædvanligvis accepteres i kvarteret.
  • Værn og rækværk skal dimensioneres i forhold til gældende krav om sikkerhed. Bygningsreglementets foreskrifter om minimumshøjder, og krav til konstruktion i rækværket skal følges, så der børn ikke kan komme ud i gennem rækværket, og så der ikek kan klatres på det.
  • De bærende konstruktioner i altanen skal dimensioneres efter gældende ingeniørnormer og brandkrav.
  • Lokalplan og byvedtægter skal være undersøgt, og bestemmelser heri skal være overholdt.
  • Altaner på samme bygninger skal udføres ensartet hvad angår størrelse, farve og materiale.
  • Der skal være harmoni mellem nyopførte altaner og eksisterende vinduesrytme og anden arkitektonisk linje skal følges.
  • Løsninger uden bærende stolper eller søjler skal fremmes for ikke at altanerne virker som en selvstændig bygningsdel.
  • Bevaringsværdige altaner, detaljer (brystninger og lignende) skal bevares i forbindelse med ombygning eller renovering.

I alle tilfælde skal der ansøges om byggetilladelse, dvs ved etablering af nye altaner eller renovering af eksisterende. Det anbefales at man kontakter relevante afdeling i kommunen, med henblik på en tidlig dialog, gerne inden der udarbejdes et myndighedsprojekt.

Der skal altid søges om byggetilladelse til etablering af lukkede altaner og altan-udestuer – og inddækning af eksisterende altaner. Lukkede altaner medregnes nemlig i bygningens samlede etageareal.

Kilde: Aalborg Kommune

Ingen kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

Altanrådgivning.dk is powered by Wordpress | WordPress Themes